Jurastudiet – Gæst Jonas Christoffersen

Jonas Christoffersen er advokat for Inger Støjberg. Han anerkender princippet om, at man skal afholde sig fra at påvirke igangværende retssager i medierne. Men hvordan hænger dét sammen med, at Støjberg har oprettet en hjemmeside, hvor hun løbende ytrer sig om rigsretssagen, i hvilken hun står anklaget for brud på menneskerettigheder? Og hvordan kan han være advokat for Støjberg og samtidig objektivt vidne i sagen, som han jo åbenlyst har interesse i at vinde. Disse spørgsmål – samt hvordan det føles at forsvare én, man er politisk uenig med – besvares når Christoffersen gæster denne udgave af Jurastudiet.

I Jurastudiet stiller jurist og samfundsdebattør Nima Zamani skarpt på aktuelle love, lovforslag og retssager, der berører danskernes retssikkerhed og retsfølelse. Sammen med en relevant aktør – politiker, professor eller advokat – vil der således blive nørdet jura på en måde, man ikke normalt vil støde på i de mere tabloide medier.