Fremtidens Europa (7:10) – Global konkurrenceevne

Hvad skal der ske med det europæiske projekt på lang sigt? Hvilke ændringer – store som små vil være nødvendige for, at vi kan udvikle og fortsætte det europæiske samarbejde til glæde for og med engagerede borgere i hele Europa?

Det tager dk4 og Christian Foldager fat på i serien ”Fremtidens Europa”, når Foldager sammen med eksperter, opinionsledere, politikere, erhvervsfolk, forskere og repræsentanter fra civilsamfundets organisationer diskuterer, hvordan EU bør udvikles i det 21. århundrede.

I denne udgave af programrækken handler det især om EU’s globale konkurrenceevne. Det centrale spørgsmål lyder, hvordan EU kan fastholde sin velstand og høje levestandard i en globaliseret økonomi? Hvordan klarer de europæiske lande sig, og hvilke trusler er de største mod den europæiske konkurrenceevne? Hvad gør EU allerede, og hvilke forandringer vil være nødvendige i fremtiden?
Christian Foldager har indkaldt Peter Mogensen, direktør for tænketanken Kraka, og Anders Dons, administrerende direktør for Deloitte til en diskussion af Europas og også Danmarks fremtidige konkurrenceevne på verdensplan.

”Fremtidens Europa” produceres med støtte fra Europa-Nævnet.