Eurotopia – Om demokrati – med Christoph Ellersgaard og Olav Hesseldahl

I denne udgave af ”Eurotopia” handler det om demokrati. For europæerne er demokrater, men tilliden og opbakningen til demokratiet er faldende. Undersøgelser har fx vist, at under halvdelen af de unge europæere anser det for essentielt at leve i et demokrati. Og hver sjette unge europæer mener, at demokratiet er en “dårlig” eller “meget dårlig” måde at styre landet på. Hvorfor? Er europæerne ved at miste troen på demokratiet og frihedsrettighederne? Hvis ja, hvordan kan vi så styrke det europæiske demokrati i det 21. århundrede? Disse overordnede spørgsmål diskuterer Christian Foldager i programmet med forfatter og adjunkt Christoph Ellersgaard og Olav Hesseldahl, der er direktør i Ungdomsbureauet og medskaber af Ungdommens Folkemøde. ”Eurotopia” er dk4s nye programserie om, hvad vi skal med Europa og om, hvordan den europæiske drøm anno 2020 lyder.

Det har Christian Foldager sat sig for at finde ud af i 10 programmer. For efter et årti præget af krise og opsplitning er det centrale spørgsmål ikke kun, hvordan det europæiske projekt kommer videre, men også hvad det skal videre mod?

Programrækken er produceret med støtte fra ”Europa-Nævnet”.