Teatermøde – Jeanne Boel

Teatermøde - Jeanne Boel

Hun drømte om en karriere som klassisk ballerina. Senere ville hun være enten stewardesse eller sagfører. Men hun blev først danser og derefter skuespiller med særligt talent for det komiske. Det er siden kommet til udtryk i en stribe roller i komedier og farcer over hele landet, mens det såkaldt seriøse teater har haft mindre bud efter hende.

Den genre, hun især boltrer sig i, har imidlertid haft trange kår i Danmark de sidste par årtier, hvor det ene morskabsteater efter det andet er blevet lukket. Derfor var hun for 10 år siden med til at starte Comedieteatret, der sluttede her i foråret. Men en ny dør har netop åbnet sig, idet hun skal være direktør for Sønderborg-revyen.

Jeanne Boel er hovedpersonen i denne udgave af ”Teatermøde”.