Fokus på – Fortiden – med direktør for Roskilde Museum, Morten Thomsen Højsgaard

At opleve fortiden i nutiden, giver os anledning til at reflektere over fremtiden, og derfor har Georg Julin talt med direktør for Roskilde Museum, Morten Thomsen Højsgaard om de mange typer af museer der indgår i organisationen Roskilde Museum. Det er lige fra Domkirken, over Vikingeskibsmuseet til Museet for pop, rock og ungdomskultur, med andre ord, flere hundrede år spændende historier fordelt på 10 lokationer. Roskilde Museum er en del af projekt ROMU der udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende. At museer ikke blot er stillestående udstillinger, giver Morten Thomsen Højsgaard et klart billede af, når han i samtalen fortæller om de mange nye tiltag der er, både udstillingsmæssigt, tematisk og teknisk. De mange opgraderinger der er foretaget de senere år for at gøre udstillingerne mere nærværende, har til gengæld også vist sig i et stigende besøgstal. Herudover er der også en øget interesse på tværs af generationerne for at lære af fortiden og på den måde reflektere over hvad fremtiden skal indeholde, dels for nationen, dels for ens eget liv. Lyt med og bliv inspireret til besøge både den fjerne og den nære fortid på et af de 10 steder under ROMU. Tjek hjemmesiden: https://romu.dk/ og find din ”favorithistorie” – og opdag endnu flere spændende fortællinger og events.