VI ELSKER FODBOLD – Gæst Rasmus Falk

En af dansk fodbolds største stjerner, FCK-spilleren Rasmus Falk er gæst hos Jes Dorph i “VI ELSKER FODBOLD” i den weekend, hvor Superligaen starter igen efter vinterpausen. Rasmus Falk fortæller om topstriden i ligaen, hvor FC København er 8 point efter topholdet FC Nordsjælland. Falk fortæller om presset i en klub, hvor kun mesterskabet er godt nok – og om hvorfor han trods et enormt talent endnu ikke har prøvet fodboldlykken i en udenlandsk klub. Dorph og Falk skal også nørde fodboldsystemer på magnet-bordet. Og tale om, hvordan det er for en stille og rolig fyr fra Fyn at blive rollemodel og offentlig kendt.