Stjernetræf – Aztek

Stjernetræf - Aztek

Bandet Aztek blev skabt tilbage i 2015. Fem fyre – nysgerrige på rockmusikken og dens muligheder – fandt hinanden og har siden arbejdet på at finde deres egen lyd.
De definerer selv deres musik som alternativ rock, men er måske på vej i en anden retning. Hør hvordan de har arbejdet for at komme dertil, hvor de er i dag – de har bl.a. været spottet af karrierekanonen på P3 og udgivet to album. De fortæller om deres legende tilgang til musikken og det store arbejde, der ligger i deres lydmættet univers og om drømmene om at gå hele vejen.

Stjernetræf er programmet, hvor man kan møde menneskerne bag musikken.
dk4 præsenterer mange genrer – også nogle, der gør folk nysgerrige. I Danmark huserer et varieret udbud af bands på de små spillesteder, men ikke alle får spilletid på de mere officielle kanaler. Disse bands kan man ofte finde på dk4. Men da det eneste kriterium er, at man brænder for sin musik, er det heller ingen hindring, hvis et band allerede er slået igennem.