Fokus på – Lise Dandanell – om hendes liv, sjæl, og hjælp til andre 2:2

Georg Julin mødte første gang Lise Dandanell for rigtig mange år siden i forbindelse med hvad der dengang hed studieindspilninger af grammofonplader og CD’er. Lise er kendt for sin enestående sangstemme og debuterede i 1979 i bandet Nimbus og Crew og hvor hun udgav to albums med Jacob Groth Band. Senere, i 1981, sammen med bandet Blast med Tina Schäfer og Hanne Boel (fra 1985-89 som ene-forsanger). Hun har endvidere lagt stemme til forskellige danske versioner af tegnefilmssange, ikke mindst “En verden af liv” fra Løvernes Konge. Der kunne skrives meget mere om Lise Dandanell og hendes enestående sang- og musikliv, men de to podcasts viser en helt og aldeles anderledes side af Lise. Hendes inderste liv kommer i den grad frem når hun åbenhjertigt fortæller om sit – indtil nu – ukendte liv, sjæl og ikke mindst hjælp til andre. Lise er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men også certificeret uddannelse som individuel psykoterapeut ved Institut for Gestaltterapi (2012) og Hypnoterapeut (2014). Sidst, men ikke mindst er hun skaber og facilitator af terapiformen WYS (Hvad er din sætning) WYS (What’s your sentence). En ret interessant teknik der er en af mange samtaleformer som Lise Dandanell bruger i de mange sessioner hun har med klienter, ikke kun i Danmark, men også i Europa, England og USA, bl.a. via Online.

Se meget mere på www.dandanell.com.

Lise Dandanell åbner sig for første gang offentligt om baggrunden for sit eget liv, og de episoder og tanker der har fået hende til fuldtonet at hjælpe andre med at komme videre i livet, trods deres udfordringer i tanker og dagligdag. I sandhed viser Lise vejen til ”En verden af liv” med sit helt personlige engagement – og empati. Selv om titlen er – Fokus på Lise Dandanell – er Lises fokus – at fokusere på hjælp til andre.