Partiernes Europa – 50 år med EU – Moderaterne

I programserien ”Partiernes Europa” inviterer dk4 med Christian Foldager som vært alle Folketingets partier til debat om dansk europapolitik i anledning af 50-året for det danske medlemskab af EU og forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale.

Hvad vil partierne med Europa? Hvad skal definere den danske europapolitik fremadrettet? Hvad har det europæiske fællesskab i deres øjne betydet for danskerne og Danmark? Og hvad vil det betyde fremadrettet?

Det og meget andet – herunder 10 hurtige, helt konkrete spørgsmål – spørger Christian Foldager partileder for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, om i denne udgave af ”Partiernes Europa”, selvom Moderaterne reelt først bliver et parti på Grundlovsdag.

”Partiernes Europa” er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.