KulturHave med Trine Jepsen

I 1999 vandt Trine Jepsen Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Denne gang.” I 2001 sejrede hun sammen med de tre andre i pigegruppen EyeQ i konkurrencen Popstars, og senere blev det til hovedroller i en række af de mest populære musicalforestillinger. Trine Jepsen har også været leder af Musical & Teaterlinjen ved Dansk Talentakademi, og i de seneste år har hun yderligere udvidet sit virkefelt til at omfatte direktørposter for både Fonden Nørre Vosborg og Schackenborg Slot. I 2021 etablerede Trine Jepsen sig som selvstændig for at arbejde videre med samarbejdsmuligheder mellem kultur- og erhvervsliv, med kulturisme og udvikling af udstillingskoncepter med mere.
Trine Jepsen er gæst hos Christian Have i denne udgave af ”KulturHave”, hvori hun fortæller om et liv med kultur og et liv i kulturens tjeneste.
”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.