KulturHave med Helge Sander

Helge Sander er journalist, tidligere minister og tidligere folketingsmedlem for Venstre i Ringkøbing Amtskreds. Han har blandt andet været minister for videnskab, teknologi og udvikling – og nu sidder han i Danmarks Radios bestyrelse og som formand for Herning Opera Festival.

I denne udgave af ”KulturHave” har Helge Sander og Christian Have en spændende samtale om Herning Opera Festival og om kunsten at samle folk i alle aldre i musikkens tegn – og om, hvilke andre kulturinstitutioner, der har gjort indtryk. I samtalen kommer Christian Have og Helge Sander også rundt om Sanders lange og meget omfattende karriere, blandt andet som foregangsmanden for dansk professionel fodbold.

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.