Jørn Hjorting møder – Dario Campeotto

Jørn Hjorting møder - Dario Campeotto

Det handler bl.a. om at blive ældre – at få oldebørn og pacemaker, når Jørn Hjorting møder Dario Campeotto.
Dario Campeotto voksede op i en musikglad familie, der pressede på, for at han skulle blive operasanger. Selv var han dog ikke i tvivl om, at den folkelige musik skulle være hans levevej. Hvordan han kom frem i offentligheden og blev pigernes Dario, kan man høre i denne udgave af ”Jørn Hjorting møder”. God fornøjelse på dk4!

Jørn Hjortings karriere startede i 1960 i radiostudiet. Her blev han i mange år valgt som lytternes radiofavorit med programmer som ”De ringer, vi spiller”, ”Ti vi ka’ li’”, ”Prøv lykken, ”Morgennisserne” og ”Dansktoppen”. Hans uovertrufne evne til at tale med høj som lav gav stor popularitet. Igennem sit arbejde satte han også stort præg på det, som folk lyttede til – man kan sige, at han i mange år var med til at forme dansktoppen.
I programmet ”Jørn Hjorting møder”, er det, det bedste fra begge verdner, der mødes, når Jørn Hjorting taler med koryfæer fra musikkens tjeneste.