En kuffert fuld af bøger – Jesper Kurt-Nielsen

Ferietid og fritid er læsetid. Endelig tid til fordybelse, lystlæsning eller letlæsning. Men hvad skal man læse? Hvilke bøger skal feriekufferten pakkes med? Hvilken bog er der endelig tid til at fordybe sig i – og hvad vil man selv anbefale andre til læsning i ferien?
Sådan lyder rammen for programserien ”En kuffert fuld af bøger”, der både præsenter en nyere udgivelse samt forfatteren, der er gæst i studiet, men som også anbefaler klassikere og andre ældre og nyere udgivelser, man bare skal have læst på et eller andet tidspunkt.
Anbefalingerne foretages af den forfatter, der er gæst i studiet, men også af de to værter Ole Sønnichsen og Ole Knudsen.
Gæst i dette program er museumsinspektør og forfatter Jesper Kurt-Nielsen, der har skrevet en bog om en tidligere verdensberømt, men nu nærmest glemt dansk opdagelsesrejsende ved navn Ole Olufsen. Det har Jesper Kurt-Nielsen tænkt sig at gøre noget ved med bogen ”Olufsens sidste rejse”. Hvorfor nu det, og hvorfor var Ole Olufsen så berømt i sin samtid? Hvad var det med disse ekspeditioner og danske opdagelsesrejsende? Det giver programmet et omfattende indblik i.
Jesper Kurt-Nielsen interviewes først om ”Olufsens sidste rejse”, inden man går i gang med anbefalingerne.
Programmet produceres i samarbejde med Storyhouse og Gyldendal.