Ærligt talt – til Georg Julin af Sofus Rasmussen 2:2

Georg Julin har i ”ærlige samtaler” haft flere generationer repræsenteret med hver deres historie, ønsker eller særlige oplevelse. I denne samtale skal vi lytte til den unge 20-årige Sofus Rasmussen der er passioneret musiker og påbegyndte en uddannelse på Esbjerg Konservatorium fra efteråret 2022. Udover at spille bas, keybord, guitar, ”eller hvad der ellers er behov for”, som han siger, er han en afgjort troende kristen. Hans mål er er leve en hverdag hvor hans omgangskreds bliver konfronteret med hans tro, så de også kan tage stilling til den mulighed. På en måde er Sofus lige så åben om sin tro som nutidens muslimer i det danske samfund. Alene det, er ikke så sædvanligt – og lige til. Samtalen indledes med at vi refererer til Michael Berthelsen, der laver samtaler med ældre personer og bringer dem, efter deres bortgang. I tilfældet med Sofus, vender vi det gode begreb lidt på hovedet og spørger ham om, hvad han gerne vil konfronteres med af ønsker og mål for livet om 50 år, når han er fyldt 70 år. Med andre ord, er Sofus allerede nu sikker på at han vil forfølge målet om f.eks. at være en troende kristen, og – hvad er så hans livsmål i det hele taget? Vi bliver præsenteret for fire nye sange som Sofus har skrevet til et album der netop er udkommet på digitale kanaler med titlen ”Kind of Worship”. Portrættet og samtalen med Sofus Rasmussen drejer sig om musik, sociale omgivelser, oprigtighed, tro og håb for fremtiden – som han vil tjekke om lykkedes, om – 50 år 😉 God fornøjelse med en oprigtig og ærlig Sofus Rasmussen – 20 år og musiker.