Europa i krise – Quo vadis, Europa?

Hvad er status på det europæiske projekt efter et årti præget af krise og opsplitning? Hvordan kommer EU videre efter de mange kriser? Og hvad er retningen for det europæiske projekt?
Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål vurderer Christian Foldager fremtiden for Europa og det europæiske samarbejde sammen med Katarina Ammitzbøll, MF og EU-ordfører for Konservative og Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister, MF og udenrigsordfører for Radikale Venstre.

”Europa i krise” er dk4s nye programserie, der i 70-året for etableringen af kul- og stålunionen mellem Tyskland og Frankrig, ser nærmere på drømmen om et forenet Europa og på den Europæiske Union. En drøm, der de seneste år har udviklet sig til et mareridt efter et årti med et utal af politiske kriser, der har splittet medlemslandene og truet unionens sammenhold.

Programrækken er produceret med støtte fra ”Europa-Nævnet”.