Denne gang stemmer jeg (5) – Til kamp mod skattely

Denne gang stemmer jeg (5) - Til kamp mod skattely

EU har erklæret krig mod skattely. Men har EU vundet kampen, eller kan EU vinde kampen? Er EU løsningen på grænseoverskridende problemer i finansverdenen – eller er EU i virkeligheden en del af problemet, for hvordan kan det være, at EU-lande fortsat kan fungere som skattely?
Sådan lyder nogle af de centrale spørgsmål i denne udgave af ”Denne gang stemmer jeg”, hvori Christian Foldager har besøg i studiet af Hannah B. Tranberg, der er politisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke, og Jan Høst Schmidt, senior rådgiver i Tænketanken Europa og tidl. direktør i Europakommissionen.
Den 26. maj er der valg til Europa Parlamentet. Det ligger fast. Men hvem skal man stemme på og hvorfor? Med programrækken ”Denne gang stemmer jeg” får seerne indblik i nogle af valgets vigtigste temaer og dermed mulighed for at stemme på denne baggrund.
I hvert program udtaler en række forskellige borgere sig også om, hvorfor de har tænkt sig at stemme.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentet i Danmark.