Denne gang stemmer jeg (4) – Det sociale Europa

Denne gang stemmer jeg (4) - Det sociale Europa

”Die EU ist keine Sozialunion”, udtalte den tyske kansler Angela Merkel, i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2014. Alligevel udvikler EU sig mere og mere i den retning. Men hvad vil det betyde for EU og for Danmark? Vil vores dagpengesystem kunne bevares, hvis alle EU-borgere har adgang til det fra første dag i Danmark?
Sådan lyder nogle af de centrale spørgsmål, der i EU-sammenhæng optager danskerne mest, for er EU ved at udvikle sig en fælles europæisk velfærdsstat, og hvilke konsekvenser vil det have? I denne udgave af ”Denne gang stemmer jeg”, har Christian Foldager besøg i studiet af Caroline de la Porte, professor ved CBS, og Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet. 
Den 26. maj er der valg til Europa Parlamentet. Det ligger fast. Men hvem skal man stemme på og hvorfor? Med programrækken ”Denne gang stemmer jeg” får seerne indblik i nogle af valgets vigtigste temaer og dermed mulighed for at stemme på denne baggrund.
I hvert program udtaler en række forskellige borgere sig også om, hvorfor de har tænkt sig at stemme.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet og Europa Parlamentet i Danmark.