Mik Schacks Nabo Service – Ulf Lund

Mik Schacks Nabo Service - Ulf Lund

Ulf Lund er administrerende direktør for Boxer TV, men han er også bruger af Nabolandskanalerne og en stor fan af Sverige. Hvorfor er han nu det? Hvad tilbyder Nabolandskanalerne, og hvad mener Ulf Lund om kulturudveksling mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og hvad sætter han pris på i nabolandenes tv-udbud og kultur?

Det kan man blive meget klogere på, når ”Mik Schacks Nabo Service” har besøg af Ulf Lund, der hjælper Mik i køkkenet, men som også bliver udsat for Nabolandsprøven. Kan han mon svare på Miks noget forunderlige spørgsmål?
Musikken, der er inspireret af nabolandene, leveres af Mik Schack, Billy Cross og Flemming Ostermann.

”Mik Schacks Nabo Service” produceres i samarbejde med Nabolandskanlerne.