Bertel & – Lisbeth Trinskjær

Højskolerne er jo noget næsten helligt, i hvert fald for Bertel og Haarder og hans gæst i dette program, hvor Haarder har besøg af formand for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær. Hvorfor er højskolerne så vigtige? Er der en fare for, at de i for høj grad lever på renommeet og glemmer den oprindelige mission: at forberede eleverne til arbejdslivet og demokratiet? Er det rigtigt, at højskolerne er blevet venstreorienterede, og er der noget om, at højskolerne er blevet befolket af unge med studentereksamen fra velbjergede hjem, der stemmer på Enhedslisten? Og hvad med den grønne omstilling, woke og andre aktuelle temaer? Hvilken rolle spiller de i højskolernes arbejde? Sådan lyder nogle af de temaer og spørgsmål, som Bertel Haarder og Lisbeth Trinskjær drøfter i programmet.